Vietnamesiske forårsruller

viet_ruller_denlaktosefrieblog

Jeg elsker alt det der er asiatisk! Deres mad, design, kunst, kampsport osv. Mest af alt har jeg altid været helt vild med Kina og Japan. Men disse forårsruller er vietnamesiske og jeg har længe haft et ønske om at afprøve at lave dem. Det skete faktisk helt spontant den ene dag, da jeg var ude og handle ind. Jeg søgte inspiration til en lækker middag for kæresten og mig. Planen var egentlig at lave pandekager med fyld og lidt grønt til… Indtil jeg så pludselig gik forbi den asiatiske afdeling i Føtex og kiggede på rispapir.

Men de er faktisk utrolig nemme at lave og man kan fylde dem med lige det man vil, men her får I så min opskrift på mine vietnamesiske forårsruller. Inspirationen fandt jeg bare ved at kigge på diverse grønsager jeg så i grønt afdelingen. Den pakke man kan købe i Føtex indeholder 12 stk. rispapir, men jeg valgte kun at bruge 6 stk.

Billederne blev desværre ikke så gode denne gang, da det gik lidt hurtigt i køkkenet og der var ikke det bedste lys at fotografere i. Men håber det går an 🙂

Ingredienser:
6 stk. rispapir
200 g hakket oksekød
2-3 gulerødder
1/4 rødkål
1/2 porre
1 stk. rød peberfrugt
1-2 forårsløg
1 dåse babymajs
En håndfuld sesamfrø
En håndfuld frisk persille
Salt
Evt. chiliflager
Oliven olie

Fremgangsmåde:

1. Skyl alle grønsagerne og skær dem alle i fine, tynde skiver og strimler.

2. Svits det hakkede oksekød i en pande med lidt oliven olie. Lad den stege ved svag varme. Husk at smage til med salt og evt. chili flager, hvis den skal være lidt stærk. Til sidst tilføjes sesamfrø og steges godt.

3. Find en wok frem, hæld alle grønsagerne (undtagen peberfrugten) deri og steg dem ved svag varme. De skal kun steges i wokken i få minutter, da grønsagerne ikke må være alt for bløde, men møre. Når man har ladet det stege i nogle minutter under konstant omrøring, hælder man få dråber af oliven olie, lidt salt og giver den 1-2 minutter inden man tager den af komfuret.

4. Kog noget vand. Hæld det ned i en tallerken, som er stor nok til rispapirerne.

5. Find et skærebræt frem. Tag et rispapir af gangen og læg den ned i det kogende vand. Lad den ligge i vandet i få sekunder til den er blød. Tag den forsigtigt (pas på den ikke klistrer sammen!) og læg den på skærebrættet. Tag en skefuld af grønsagerne og hæld det på rispapiret. Hæld derefter en smule kød og derefter lægger du 1-2 stk. peberfrugt og 1 stk. babymajs og persille inden du pakker forårsrullen. Gentag dette trin for de resterende 5 rispapirer. Hvis du ikke ved hvordan man pakker forårsrullerne ind, så kig på min illustration forneden (den blev hurtig skitseret på min iPad, da det gik lidt stærkt).

Tip! Server forårsrullerne med sur/sød sovs, chili sovs eller soja sovs 🙂 Man kan også servere varme nudler med grønsager til forårsrullerne.

viet_ruller

viet_ruller_fremgangsmaade

 

 

2 Comments
Previous Post
klatkager_laktosefri
Next Post