TEMA: VALIO EILA TIL DANMARK – DEL 2: Interview med Coop

frk_lakto_interview_coop-01

I forbindelse med lanceringen af den nye laktosefrie sortiment fra Valio, fik jeg kontaktet Coop og fik lov til at snakke med deres kategorichef for mejeri, fedtstoffer og æg, Samir Hadzimahovic (Coop Danmark). Han var flink til at besvare de spørgsmål jeg havde til ham vedrørende Valio, som jeg er meget taknemlig for 🙂

Dette indlæg er en fortsættelse på DEL 1, der omhandlede Valio’s historie og produkterne. Hvis du ikke har læst den endnu, kan du læse den her: TEMA: VALIO EILA TIL DANMARK – DEL 1: Hvem er Valio?

Her er et overblik over de spørgsmål jeg fik stillet og hvilke svar jeg fik:

Interview med Coop

1. Hvad fik jer til at beslutte jer for at skaffe laktosefrie produkter hos Coop?
I en lang årrække har vi fået flere og flere henvendelser fra vores kunder som har efterspurgt laktosefri produkter. Vi betragter mejeriprodukter som en vigtig del af hverdagskosten og derfor var vi ikke tilfredse med at vi ikke kunne tilbyde en bredere løsning til de kunder som ikke kan tåle laktose.

2. Hvor længe har I arbejdet med emnet/ideen?
Vi har i flere år forsøgt med laktosefri produkter fra flere leverandører, men vi mente ikke at vi havde fundet den rigtige løsning. Det er ikke tilstrækkeligt kun at lancere laktosefri produkter. Det er også nødvendigt at producenten kommer I dialog med kunderne og udvikler nye produkter, samt vejleder omkring det.

3. Ligger der nogle dybere årsag til at I netop har valgt Valio at indgå et samarbejde med? Hvis ja, hvilken?
Da Finland er et land med rigtig mange mennesker som ikke kan tåle laktose er der tradition for de produkter og Valio har opbygget en stor ekspertise på området. Ud over det har de også  absolut det bredeste sortiment.

4. Har I planer om at udvide den laktosefrie sortiment yderlige engang i fremtiden? I såfald, ved du hvilke ideer I kigger på?
Hvis udviklingen går som vi forventer vil vi naturligvis kigge på muligheden for udvidelsen. Vi kommer til at kigge igennem alle de henvendelser vi har fået fra vores kunder og vurdere hvad vi synes mest vil give mening at lancere.

5. Hvis du ved det, kan du evt. oplyse hvilken metode Valio bruger for at adskille laktosen fra mælken?
Jeg er blevet præsenteret for Valios metode, men jeg synes det bedste vil være hvis du kontakter Valio og får dem til at forklare det. De har åbnet deres danske web side valio.dk og jeg er overbevist om at du kan komme i kontakt med dem den vej.

Jeg vil endnu engang takke Coop Danmark for deres tid og  hurtige respons, samt fordi de har valgt at lancere Valio i Danmark 🙂

Sidstnævnte spørgsmål (nr. 5) vil blive fulgt op på.

0 Comments
Previous Post
Next Post
fastelavnsboller_laktosefri_denlaktosefrieblog_dk