TEMA: Svenske Produkter – Anmeldelse af laktosefri Græsk yoghurt

svensk_laktosefri_graesk_yoghurt_denlaktosefrieblog_dk

For et par uger siden, skrev jeg en guide omkring det laktosefrie sortiment i Sverige. Det var et af de første indlæg i temaet der kører på bloggen. Dette er så del 2, hvor jeg vil anmelde et af de produkter jeg fik hjem. Første anmeldelse er omkring Lindahl’s Græsk Laktosefri Yoghurt (svensk: Lindahls Grekiske Laktosfri Yoghurt). Produktet er købt i MAXI i Sverige til 21.90 SEK som er ca. 17.82 DKK. Der er 500 g græsk yoghurt i en spand.

Jeg havde glædet mig til at smage den, da jeg altid har været vild med græsk yoghurt og har måtte undvære den siden jeg fik min diagnose som laktoseintolerant. Konsistensen er meget tykt, fast og cremet. Jeg synes personligt den var virkelig lækker! Den er ikke nær så syrlig som forventet, men nu er græsk yoghurt generelt heller ikke nær så syrlig som tyrkisk yoghurt. Selvom det er en naturel yoghurt, så synes jeg man kan ane en lille smule sødme, uden at den er sød. Generelt var oplevelsen på yoghurten rigtig god. Jeg var fint tilfreds og spiste den sådan som den var, med hverken frugt, bær eller müsli. Smagen er nemlig så dejlig at der ikke er behov for at tilføje noget som helst andet.

Jeg vil klart anbefale denne yoghurt hvis man en dag skal en tur forbi det svenske 😉

 

 

 

0 Comments
Previous Post
laktosefri_roulade_denlaktosefrieblog_dk
Next Post