Smag på Italien: Penne all’arrabbiata

penne _all'arrabbiata_denlaktosefrieblog_dk

I dette indlæg får du en af mine absolut favorit opskrifter og som flittigt bliver brugt herhjemme! Man bliver aldrig træt af den og den er så nem og simpel at tilberede 🙂 Penne all’arrabbiata består af en tomatsovs, hvidløg, løg og chili. Den kan laves både med og uden kød og der er mange forskellige versioner, alt efter hvilken del af Italien man får retten. Eftersom det er en favorit herhjemme, så prøvede både kæresten og jeg, retten i sommers, da vi var i Italien. Dette var mit tredje rejse til Italien. Jeg har førhen haft fornøjelsen at være i Toscana, hvor vi besøgte Pisa og Firenze. I 2012 var vi i Cecina del Mare, Lido di Jesolo og Venedig. I år blev det til Bibione, Venedig og Riva del Garda (Gardasøen). Jeg prøvede retterne alle 3 steder vi var og i forskellige restauranter. Nogle steder var den meget stærk krydret, andre steder var sovsen mere tynd i konsistensen eller også var det uden kød eller med næsten ingen sovs eller med friske tomater. De var alle forskellige og meget velsmagende. Vi har efterhånden også prøvet en del versioner i hjemmet – både med tomatsovs på dåse og friske tomater samt med og uden kød. Vi bruger også nogle gange frisk båndpasta med grønsager. Opskrifter du får her, ligner mere den klassik version af retten og jeg håber at du vil elske den ligesom jeg gør! 🙂

De friske tomater kan evt. erstattes med 1 dåse hakket tomat. Bemærk, at det forkorter tilberedningstiden, da der ikke er så meget væske der skal koges fra.

Ordet “Arrabbiata” betyder vred på italiensk.

Ingredienser:

  • 8 friske tomater (alm. størrelse)
  • 1 stk. kinesisk hvidløg
  • 1 stk. løg
  • Lidt olivenolie
  • 125 g Tulip Bacon
  • Penne pasta eller frisk båndpasta (almindelig eller med grønsager)
  • Salt
  • Chiliflager
  • Tørret basilikum
  • Tørret oregano
  • Frisk persille til topping

 

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits det ved middeltemperatur på panden med lidt olivenolie. Løgene skal have en fin gyldenfarve.
  2. Skær bacon i tern og steg det sammen med løget. Tilføj krydderierne i efter smag og behag.
  3. Hak tomaterne fint i tern og tilsæt det når bacon er færdig stegt.
  4. Lad det stå og simre ved lav til middeltemperatur indtil væsken fra tomaterne er fordampet (ca. 20-30 minutter).
  5. Kog pastaen efter pakkens anvisning. Tilføj olivenolie når tomatsovsen er færdig og lad den stå 1 minut mens vandet hældes fra pastaen.
  6. Når pastaen er færdigkogt, vendes tomatsovsen i.
  7. Servér med friskskåret persille

 

Jeg vil næsten garantere at du vil blive afhængig af penne all’arrabbiata! 😉 Nedenfor er der et lille udpluk billeder fra Italien. Billedet af selve pastaretten er selvfølgelig taget herhjemme. Ved siden af kan man se en smule af den ene maske ud af to, som vi købte hjem fra Venedig 🙂 Der er også et billede af et oliventræ – Gardasøen var fyldt med disse smukke træer!

 

penne _all'arrabbiata_denlaktosefrieblog_dk

penne _all'arrabbiata_denlaktosefrieblog_dk

denlaktosefrieblog_dk_bibione

denlaktosefrieblog_dk_gardasøen

IMG_9821

denlaktosefrieblog_dk_gardasøen_oliventræ

 

 

 

 

 

1 Comment
Previous Post
varm_kakao_laktosefri
Next Post
IMG_8273