Roulade med passionsfrugt og hibiscus creme

roulade_denlaktosefrieblog

Min mor laver tit roulade og hun har forskellige opskrifter hun bruger. De er alle sammen meget lækre og er opskriften gået igennem familien i mange år nu. Dejen for den opskrift hun bruger er mere blød og svampet, men lidt mere besværlig at rulle. Man skal have prøvet den et par gange inden man bliver ekspert i det. Opskriften min mor bruger en en armensk opskrift. Jeg har endnu ikke kastet mig ud i det, men jeg ved hun bruger kondenseret mælk (som indeholder en del laktose), derfor vil jeg vente med at afprøve den og dele med jer. Det jeg ville egentlig sige var, at jeg forsøgte så at lave min første roulade, efter at have set min mor lave roulade så tit. Opskriften som jeg vil dele med jer her, er faktisk en typisk roulade opskrift, men min mor og jeg har faktisk brugt den igennem mange år til at bage almindelig lagkagebund. Der er dog en smule mere mel og sukker i den opskrift vi bruger til lagkagebundsdejen.

Jeg har altid synes at roulade som man køber hos bageren og supermarkeder, aldrig smager særlig godt. Det er oftest kedeligt og tørt i smagen efter min mening og for det meste bliver der brugt marmelade end creme. Men hjemmelavet roulade er nogle af det bedste! Især når de er fyldt med en lækker hjemmelavet creme 🙂

Men her er den så, meget nem at lave! Der skal lige gøres opmærksom på, at rouladen er faktisk én stor roulade, men der er 2 slags creme i den, dvs. der er en slags creme i hver ende. Den ene side/ene er med hibiscus creme og den anden side er med passionsfrugt creme. Jeg lavede den sådan, da jeg ikke kunne bestemme mig for hvilken slags fyld jeg ville have i min roulade, så jeg tænkte “hvorfor ikke lave 2 forskellige i en?”.

Opskrift på roulade dej:
2 dl sukker
2 dl mel
3 æg
2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
2 spsk. kogende vand

Jeg vil anbefale at man laver cremen inden man laver rouladen. Da man skal bruge blødt smør til begge creme, så er det en god idé at tage smørret ud et par timer inden brug.

Fremgangsmåde for dej:
Forvarm ovnen på 250 grader. Hæld sukker og æg i en skål og pisk indtil dejen er hvid og luftig. Bland mel, bagepulver, vanillesukker sammen og tilsæt det til dejen lidt efter lidt igennem en stor si, imens der piskes. Hvis du vil have en chokolade roulade, så tilsæt 2-3 spsk. kakaopulver (brug gerne en si). Til sidst tilsætter du det kogende vand. Smør en stor flad bradepande eller dæk den med bagepapir inden dejen hældes ovenpå. Dejen bages i ovnen i ca. 5-7 minutter på 250 grader. Når den tages ud af ovnen, så skal den køles lidt af inden man tilføjer creme og ruller den. Stil den gerne i køleskab i mindst 1 time inden servering, så smager den bedst.

Photo 06-07-13 18.16.02

Opskrift for passionsfrugt creme:
2 stk. friske passionsfrugt
50 g laktosefri hvid kogechokolade
50 g laktosefri smør
Evt. 1 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Smelt kogechokoladen i et vandbad. Tag frugtkødet ud af passionsfrugterne med en ske og hæld dem i en skål. Tilsæt det bløde smør, den smeltede chokolade og vaniljesukkeret i skålen med frugtkødet og pisk med en håndmixer indtil det er godt blandet. Denne creme er både syrlig og sød med en strejf af hvid chokolade smag.

Opskrift for hibiscus creme
2-3 spsk. hibiscus sirup eller 1-2 spsk. varm hibiscus te
1 dl flormelis

Fremgangsmåde:
Bland hibiscus siruppen eller teen sammen med flormelis og smag til. Tilføj evt. mere flormelis hvis cremen er for tynd (afhænger af siruppen og teen). Dette er en meget sød creme!

 

 

4 Comments
Previous Post
alpro_denlaktosefrieblog
Next Post
hibiscus_sirup_denlaktosefrieblog