Nem hokkaido græskarsuppe

denlaktosefrieblog_hokkaidosuppe

Min kæreste havde fødselsdag i sidste uge og det skulle selvfølgelig fejres med en fødselsdagsfest med en lækker middag med familien! Efter at have gået i tankeboksen i et par dage op til festen, havde jeg fundet frem til at der skulle serveres græskarsuppe til forret. Det passede også perfekt til temaet som jeg havde valgt skulle være i efterårsfarver blandet med nuancer i guld. Jeg har siden sidste år ville lave græskarsuppe, men det blev så ikke før i år at jeg afprøvede det. Det var første gang jeg lavede det og jeg var spændt på om det ville lykkedes mig og hvad vores gæster ville synes om smagen. Heldigvis var det en succes og der blev også spurgt efter opskriften 🙂 Det er en meget simpel suppe og rigtig nemt at gå til. Jeg valgte at bruge nogle simple ingredienser i suppen uden at bruge en hel masse forskellige smag i den, så man rigtig kunne smage hokkaido græskarret.

Fakta om hokkaido græskar:

Hokkaido navnet stammer fra japanske ø Hokkaido, grundet at den har været dyrket der i mange år. Hokkaido græskarret er rigtig sund idet den indeholder C-vitamin, B-vitamin, kalsium, kalium, magnesium og folat. Den har en mild smag og indeholder en stor mængde vand. Den har desuden kun få kalorier. Udover dette, så smager den rigtig godt og er især velegnet til supper.

 

denlaktosefrieblog_hokkaidosuppe2

Da jeg var lidt tidspresset, så nåede jeg desværre ikke at snuppe et par billeder af selve tilberedningen, men det er forholdsvis nemt at gå til, så forhåbentlig er jeg undskyldt, haha 😀 Jeg har dog lavet en hurtig skitse af hvordan man forbereder græskarret.

I får også lige nogle billeder fra selve opdækningen og pyntet. På det ene billede kan I se hvordan jeg havde pyntet loftet med friske efterårsblade og balloner med flag.

Opskriften rækker til ca. 10 personer.

Ingredienser:

  • 2 stk. modne hokkaido græskar
  • 2 stk. løg
  • Lidt rapsolie
  • 1/2 kinesisk hvidløg
  • 1 stk. Knorr Grønsagsbuillon (10 g)
  • Chili flager eller frisk chili hakket i stykker
  • 1-1,5 liter kogende vand (alt efter hvor cremet den skal være)
  • En håndfuld græskarkerner
  • 1 bæger Laktosefri Creme Fraiche (Valio eller Arla)

Fremgangsmåde:

1. Skær løg i tern. Hak hvidløget i små stykker.

2. Varm rapsolien op i en stor gryde. Tilføj de skårne løg og de hakkede hvidløg. Steg indtil gyldenbrune. Sæt herefter gryden af varmen indtil græskarret er klar til at komme i.

hokkaido_graeskar_hvordanskraellerman

3. Vask hokkaido græskarrene grundigt. Skær begge ender af græskar (se billedet forneden som guide). Vend græskarret og hold den med en hånd på toppen. Skræl den grundigt med en stor kniv og del den herefter i midten. Pil kernerne ud. Skær det herefter i store både og derefter i små tern. Det behøves ikke at være så pænt skåret ud.

4. Sæt gryden på varmen igen og stil ved en middeltemperatur. Tilføj græskarrene og rør rundt.

5. Lad det stå og stege indtil det er mørt. Husk at røre rundt i det så det ikke brænder på!

6. Tilføj grønsagsbouillon og rør grundigt rundt til det er opløst. Tilføj evt. lidt af det kogende vand.

7. Når blandingen er ved at være meget “blødt” og græskarternene er ved at “gå i opløsning”, tager du gryden af varmen og blender med en stavblender til det er helt cremet og uden klumper. Et alternativ er at bruge en kartoffelmoser.

8. Sæt gryden tilbage på komfuret ved meget svag varme, tilføj stille og roligt det resterende af det kogende vand, imens der røres rundt. Du behøver ikke at bruge alt vandet hvis du synes den har fået den cremede konsistens som den skal have. Alt efter smag og behag.

9. Lad den stå og små simre ved svag varme i ca. 15 minutter. Imens kan man riste græskarkernerne på en lille pande uden noget fedstof.

 

Servér suppen med en skefuld laktosefri creme fraiche, drysset til med ristede græskarkerner 🙂

denlaktosefrieblog_hokkaidosuppe4

IMG_6256

denlaktosefrieblog_fest2

denlaktosefrieblog_fest

 

 

0 Comments
Previous Post
Smorbart_nyhed_denlaktosefrieblog
Next Post
324325_ForeverUltra_2014