Marina’s laktosefrie hjertelagkage

marina_laktosefri_lagkage_DLB

For et par uger siden, var min kæreste og jeg hjemme ved familien til en hyggelig te- og kaffe selskab. Da dette var dagen efter Valentinsdag, dvs. den 15. februar, så havde min mor, Marina pyntet fint op i anledningen, så det kunne se lidt festligt ud. Derfor havde hun også lavet en stor lækker laktosefri lagkage, formet som et stort hjerte, med 6 små hjerteformede lagkager ved siden af. De så simpelthen så festligt, smukt og lækkert ud! Og om det var lækkert! Jeg kunne simpelthen ikke få nok af den kage 🙂

Jeg postede et billede af kagen på Facebook siden for bloggen og den fik både en masse likes og blev også efterspurgt, så jeg lovede at sætte opskriften op, så snart jeg fik den af min mor og tiden til at skrive det i bloggen 🙂 Så, her er den så!

Til denne kage har min mor brugt et af hendes klassiske opskrifter på kagecreme og kagebund. Opskriften på både kagecreme og kagebund er blevet brugt igennem mange år til forskellige slags kager.

Inden man går igang, skal man være opmærksom på, at kagecremen er lavet på laktosefri kondenseret mælk. Dette findes endnu ikke på det danske marked, MEN jeg har selv kreeret et opskrift på laktosefri kondenseret mælk, som er utrolig nem at lave – men kræver tålmodighed. Opskriften kan I finde her. Det bedste ville være at lave den laktosefrie kondenserede mælk 1 dag inden man tilbereder selve kagen.

Ingredienser for dej:

  • 6 stk. æg
  • 200 g sukker
  • 160 g mel
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 2 ml flydende citronessens (kan udelades hvis man vil)

Ingredienser for kagecreme:

Pynt til kagen:

  • 125 g friske blåbær
  • Et par spiseskefulde hindbær marmelade (min mor har brugt hendes eget hjemmelavede marmelade, der er helt uden husblas og konserveringsmidler)

 

Fremgangsmåde for dej:

1. Forvarm ovnen på 180 grader.

2. Find en står skål frem og hæld æggene deri sammen med sukker og vanillesukker og pisk grundigt med en håndmikser. Pisk indtil dejen er helt blank og hvid.

3. Hæld lidt efter lidt melet i og pisk videre. Hvis du vil have citronessens i, skal den hældes i efter man pisket melt i.

4. Fordel dejen i den ønskede springform eller kageform. Til kagen på billedet er der blevet brugt en hjerteformet siliconform og et hjerteformet muffinform i silicone (med 6 stk).

5. Bag kagerne i ovnen 30-40 minutter. Man må ikke tjekke til kagen før der mindst er gået 30 minutter!

 

Fremgangsmåde for kagecreme:

1. Tag en lille skål og hæld det bløde smør deri. Det er vigtigt at smørret har fået lov til at stå lidt ude og blive blød, da cremen ellers vil klumpe lidt. Hæld den kondenserede mælk heri og pisk grundigt i få minutter indtil der ikke er flere klumper.

2. Læg kagecremen i køleskabet i ca. 15-20 minutter og derefter er den klar til brug.

 

Pyntning af kagen:

1. Når kagen/kagerne er bagt færdige, så lad dem køle lidt af i ca. 5-10 minutter.

2. Start med at skære toppen af kagerne på de små hjertekager/muffins. Skær dem således så toppen er flad. Gem resterne du skærer fra.

3. Del herefter alle kager i 2 dele, ligesom en lagkage.

4. Fordel kagecreme på kagerne og læg det øverste lag på. Fordel herefter kagecreme på toppen af kagen og siderne.

5. Brug de gemte rester af kagerne som blev skåret væk. Smuldr dem med fingrene og fordel dem på alle kagerne. Både top og sider.

6. Til sidst pyntes kagerne fint med de friske blåbær og med en spiseske fordeles marmeladen tilfældigt over hele kagen. Pas på med ikke at hælde for meget marmelade af gangen.

7. Stil herefter kagen i køleskabet i mindst 30 minutter. Gerne 1 time hvis der er tid og så er den klar til at blive spist.

Kagen bør nydes afkølet 🙂

Holdbarheden for kagen er ca. 3 dage i køleskab. 

 

Jeg har desværre ikke billeder af fremgangsmåde af kagen, da jeg ikke var til stede og det ikke var et planlagt indlæg.

 

 

 

0 Comments
Previous Post
Next Post