• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Forside
  • Opskrifter
  • Laktosefrie Produkter
  • Profil
    • Om mig
    • Om bloggen
    • Samarbejdspartnere & Sponsorater
    • Copyright & Rettigheder
  • Laktoseintolerance
    • Hvad er laktoseintolerance?
    • Medicin & Kosttilskud
    • Rejseguide
    • Laktosefri Links
  • Anmeldelser
  • Kontakt

Den Laktosefrie Blog

You are here: Home / Desserter / Laktosefri ris á l’amande

17. december 2014 Desserter

Laktosefri ris á l’amande

Juletiden er en rigtig hyggeligt familietid, som samtidig også betyder travlhed for mange. Jeg har de sidste par uger haft rigtig travlt på arbejde og det har været nogle fantastiske uger med en masse nyt. Hver dag er jeg omringet af en masse bøger og dér føler jeg mig hjemme – ingen tvivl om at jeg elsker mit job!

Derfor har jeg slet ikke har haft tid til at lægge noget op, da selv mine weekender har været booket med diverse julefrokoster og familie hygge aftener, som jeg prioriterer højt, da jeg er et stort familiemenneske. Med det sagt, så har jeg selvfølgeligt ikke glemt min kære blog og har kæmpet for at nå at få den her opskrift op til jer inden jul. Dette er et af mine absolut favoritter, som desværre ikke nåede op på bloggen sidste år, men i år skal I ikke snydes for det!

Ris á l’amande – en typisk juleret og her får I mit bud på den. Jeg har igennem tiden set mange der har haft problemer med at få det rette konsistens og smag når de har skulle lave den laktosefri, men jeg har aldrig selv haft problemer.
En gammel dansk dessert og hvor smager den bare godt – hvordan kan man ikke elske det? Jeg har altid været vild med det. Dette er på 3. år, hvor vi prøver en laktosefri version herhjemme og det er stadig en succes! Dejlig, lækker og cremet og jeg havde virkelig set frem til at smage det her i weekenden!

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at ris á l’amanden bliver bedst hvis man laver det over 2 dage, men man kan sagtens lave det på en enkel dag hvis man har travlt. Jeg vil også anbefale at man bruger Pama Grødris, da det er den der både smager bedst og giver det bedste resultat (efter at have afprøvet andre mærker også).

 

Ingredienser:

  • 190 g Pama Grødris
  • 2,5 dl vand
  • 1 liter Arla Laktosefri Minimælk
  • 2 stk. vanillestænger
  • 100 g mandler
  • 1/2 liter Arla Laktosefri Fløde 36%
  • 3 spsk. sukker
  • Kirsebærsovs som tilbehør

Fremgangsmåde:

1. Klargør vanillestængerne ved at fjerne kornene.

2. Brug en stor gryde med en god tyk bund. Hæld vandet deri og kog det.

3. Hæld grødrisene i og lad det koge i 2-3 minutter.

4. Tilsæt mælken og vanillestængerne under omrøring og få den op og koge. Husk at være opmærksom på at mælk nemt brænder på!

5. Lad den herefter koge videre ved svag varme under låg. Husk at røre i den en gang imellem.

6. Når grøden er ved at opnå den faste konsistens som man ønsker er den klar. Herefter fjernes vanillestængern og risengrøden sættes til afkøling. Stil den herefter i køleskabet med låg (gerne natten over).

7. Smut mandlerne og hak dem groft. Husk at finde en flot stor mandel til mandelgaven! 🙂

8. Tilføj sukker i risengrøden og blandt godt.

9. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt lidt efter lidt i risengrøden inden man har den luftige konsistens man ønsker. Man kan evt. bruge det resterende flødeskum til en kop varm kakao i denne kolde juletid 🙂

10. Hvis der er tid, stil den gerne i køleskabet i 30 minutter eller mere inden servering.

 

Servér ris á l’amanden med varm kirsebærsovs.

 

risalamande2_denlaktosefrieblog_dk

 

 

0

Categories: Desserter Tags: coop danmark interview den laktosefrie blog, den laktosefrie blog jule opskrifter, god gammeldags ris á l'amande, hjemmelavet ris á l'amande, jul laktosefri, jule opskrifter, laktoseintolerance medicin, laktoseintolerans jul, opskrift ris á l'amande, ris á l'amande, ris á l'amande laktosefri, ris á l'amande opskrift laktosefri mælk, ris á l'amande uden laktose, ris a la mande laktosefri, risalamande laktosefri, risalamande uden laktose

Previous Post: « Laktosefri fødselsdagsboller
Next Post: Laktosefri koteletter i fad »

Reader Interactions

Comments

  1. Mette says

    21. december 2016 at 13:01

    Spørger muligvis dumt – men bruger du ikke vanillekornene???? Jeg læser opskriften som om du skraber kornene ud og kun bruger de tomme vanillestænger i grøden?

    Svar
  2. Tina says

    6. november 2017 at 20:50

    Skal vanillekorn også med når grøden koger, eller skal de i med sukkeret?

    Svar
  3. Sara Rehfeld Friis-ivanouw says

    16. december 2017 at 18:34

    Hvor mange personer er det ca til? 🙂

    Svar
  4. Mette Andersen says

    17. december 2017 at 15:31

    hvor mange personer er opskriften til ?

    Svar
  5. Sara says

    7. december 2018 at 12:51

    Hvor mange bliver dette til? Skal lave til 20 til julefrokost her i weekenden 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Secondary Sidebar

Om Bloggen

Den Laktosefrie Blog fokuserer på lækkert laktosefri mad. Udover opskrifter, er der også produkt anmeldelser, nyheder, konkurrencer og meget mere.
Her vil du finde hjælp til en nemmere hverdag som laktoseintolerant.

Footer

Stay Connected

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Twitter

Copyright © 2021 Den Laktosefrie Blog on the Cookd Pro Theme