Laktosefri og glutenfri abrikos müsliboller

musliboller_denlaktosefrieblog_dk

Når man har en sød tand som mig og er rigtig glad for kage, så kan man sagtens spise det hver dag – især på arbejde, hvor man sidder og hygger med en kop te og ens arbejde. Men nogle gange kan det også blive for meget. Jeg har fundet ud af at det virker rigtig godt for mig med at bage nogle sunde müsliboller og tage dem med på arbejde, hvor jeg spiser det som en snack i løbet af dagen. Oprindeligt, så havde jeg helt andre tanker i hovedet til denne opskrift, men det blev lidt spontant og efter hvad jeg lige havde liggende i skabet 🙂 Det er nemt og hurtigt at lave og er bare lækkert. Müslibollerne er lidt grove og ikke så bløde som almindelige boller, dog skal konsistensen være blød nok til at man kan spise dem 🙂

Opskrifter giver ca. 12 stk. müsliboller

 

Ingredienser:

  • 3 dl lunken vand
  • 1/2 pk. gær
  • 4 dl boghvedemel
  • 80 g tørrede abrikoser
  • 50 g mandler
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 moden banan
  • Evt. 50 g laktosefri eller mælkefri mørk chokolade (man kan købe laktosefri chokolade hos en helsekost forhandler eller på nettet)

Fremgangsmåde:

1. Forvarm ovnen til 175 grader

2. Bland gæret grundigt op med det lunkne vand. Jeg plejer at gøre dette med en ske.

3. Skær abrikoserne i “strimler” og hak mandlerne groft og hæld det i gærblandingen og rør godt rundt.

4. Tilføj herefter chiafrø og boghvedemel og bland godt med en ske.

5. Mos bananen og hæld den i blandingen. Rør grundigt.

6. Hvis du har valgt at tilføje chokolade, så hak det groft og hæld til blandingen.

7. Rør godt og grundigt i dejen og form dem med en ske på en bageplade.

8. Bag müslibollerne i ca. 30 minutter.

 

 

Servér müslibollerne sammen med noget te eller frisk frugt 🙂 De er stadig lækre dagen efter til at man kan tage dem med på arbejde. De kan holde sig i 3-4 dage i en frysepose.

 

musliboller_denlaktosefrieblog_dk

 

musliboller_denlaktosefrieblog_dk

 

 

 

 

 

 

 

0 Comments
Previous Post
laktosefri_maelkefri_lasagne
Next Post
Center Aligned Image