Laktosefri jordbærtærte

IMG_2418

Efter en dejlig pinseferie med en masse godt vejr, nød jeg rigtig godt af en masse danske jordbær. Kageglad som jeg er, syntes jeg at det skulle der komme en kage ud af, så her har i så min opskrift på laktosefri jordbærtærte. Den er forholdsvis hurtig og nem at lave.

Ingredienser til mørdej:

  • 120 g hvedemel
  • 30 g mandelmel (man kan selv lave det ved at hakke smuttede mandler fint i en foodprocessor)
  • 50 g sukker
  • 100g Valio Eila Laktosefri Smør
  • 1 stk. æggeblomme
  • Evt. 50 g laktosefri mørk chokolade (man kan få de fleste mørke chokolader med kun spor af mælk, ellers kan man købe laktosefri chokolade i blandt andet Rema 1000, Kvickly og Føtex)

Ingredienser til pynt:

  • 1/4 ltr. Arla Laktosefri Fløde
  • 3 spsk. laktosefri kondenseret mælk, få min opskrift her (alternativet er at bruge lidt flormelis i stedet for og smage til)
  • En håndfuld friske danske jordbær
  • Evt. lidt hakket mørk chokolade til drys (man kan få de fleste mørke chokolader med kun spor af mælk, ellers kan man købe laktosefri chokolade i blandt andet Rema 1000, Kvickly og Føtex)

 

Fremgangsmåde for mørdej:

1. Med foodprocessor: Start med at hælde hvedemel, mandelmel og sukker i foodprocessoren. Derefter skærer man smørret i mindre stykker og tilføjer det til blandingen. Rør det hele godt sammen  i foodprocessoren og til sidst tilføjes æggeblommen og røres godt, indtil dejen er fast.
Uden foodprocessor: Hvis man ikke har en foodprocessor, så kan man også sagtens lave det i hånden. Start med at hælde hvedemel, mandelmel og sukker i skålen og skær smørret i mindre stykker inden det tilføjes. Man skal smuldre smørret i mel og sukkerblandingen med fingrene. Ælt dejen til den er fast.

2. Herefter former man dejen til en kugle og pakker den ind i husholdningsfilm. Stil den i køleskabet i ca. 30 minutter. Hvis man ikke skal bruge den samme dag, kan man også gemme den i fryseren indtil man skal bruge den. Husk blot at tage dejen ud et par timer inden brug!

3. Tænd ovnen på 220 grader. Tag 2 stykker bagepapir og placer mørdejen mellem dem. Rul herefter kuglen ud til en rund cirkel. Det er en god idé at bruge bagepapiret, så mørdejen ikke klistrer sig fast. Man skal være opmærksom på at man skal arbejde hurtigt, da mørdejen ellers vil være for blød til at rulle ud.

4. Placer mørdejen på et tærtefad og ret den til, så den sidder godt. Prik i dejen med en gaffel.

5. Bag mørdejen i ca. 15-20 minutter. Tag den ud, når dejen er gyldenbrun.

6. Mens tærtebunden stadig er varm, hakker man chokoladen og hælder det på. Pensl chokoladen ud på tærtebunden med en pensel eller ske. Lad den afkøle inden pyntning.

 

Pynt af tærte:

1. Pisk fløden til flødeskum.

2. For at fløden skal have lidt sødme, tilføj lidt hjemmelavet laktosefri kondenseret mælk. Hvis man ikke lige ligger inde med det, er alternativet at bruge flormelis og smage til.

3. Hæld flødeskummet i tærtebunden og fordel den ligeligt. Husk at det er vigtigt at tærtebunden er afkølet inden man hælder flødeskummet i!

4. Del jordbærrene i to halve og pynt tærten.

5. Tilføj evt. lidt hakket chokolade på toppen og så er den klar! Den kan spises med det samme, men smager bedst efter ca. 30 minutter på køl 🙂

 

jordbaertaerte_fremgangsmaade_denlaktosefrieblog_dk

 

 

0 Comments
Previous Post
tallships2013_denlaktosefrieblog_dk_2
Next Post