Laktosefri bechamelsovs med flødeost

IMG_1816

Denne opskrift er efter min meningen, den bedste der findes på laktosefri bechamelsovs! Det er en opskrift, som manden herhjemme fandt på, kort efter at vi fandt ud af at jeg er laktoseintolerant. Vi har brugt den flittigt til mange forskellige retter og vi synes at den har en lækker og cremet konsistens. Den er samtidigt også meget mættende. Vi bruger sovsen primært til lasagne og moussaka.

Ingredienser:

  • 75 g laktosefri smør
  • 4 spsk. mel
  • 1 liter laktosefri minimælk
  • 100 g laktosefri Philadelphia eller Arla laktosefri friskost
  • friskkværnet salt
  • friskkværnet peber
  • Evt. en halv revet muskatnød

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smørret i en tykbundet gryde – pas på det ikke bruner!
  2. Tilføj mel og pisk det sammen til en melbolle.
  3. Hæld lidt af mælken i (ca. 1/4) under omrøring – rør melbollen ud deri.
  4. Tilføj det resterende mælk under omrøring. Man skal generelt passe på at mælkesovsen ikke brænder på, derfor anbefaler jeg at blive ved med at røre under opvarmning.
  5. Når mælkesovsen er blevet varm, men før den koger – tilføjes flødeosten (og evt. muskatnød).
  6. Derefter rører flødeosten i og lader mælkesovsen komme op og koge og skru derefter ned for kogepladen.
  7. Smag til med salt og peber.

Denne bechamelsovs kan bruges i adskillige retter – såsom lasagne, lasagnette, moussaka mm. 🙂 Når du laver lasagne eller generelt ovnretter, så kan du gratinere med rasp fremfor ost.

På billederne nederst ses moussaka, hvor bechamelsovsen er anvendt. Hvis opskriften skulle have interesse, deler jeg den gerne. Kommentér blot på indlægget, hvis du ønsker den 🙂

 

IMG_1757

 

IMG_1751

 

 

 

 

 

1 Comment
Previous Post
IMG_1030
Next Post
Mælkefri, laktosefri og sukkerfri abrikos-daddelkugler