Laktosefri kirsebær-rabarber kage

rabarber_kirsebaer_kage_denlaktosefrieblog

Jeg var ude og handle ind igår og stødte ind på nogle kirsebær, som inspirerede mig til en kage opskrift. Jeg havde nogle rester liggende fra min rabarber-passion marmelade  og fik den idé, at lave en laktosefri kirsebær-rabarber kage. Jeg lavede 2 forskellige slags for at afprøve hvilken af dem der smagte bedst og kan konkludere at det gjorde de begge to. Den ene kage havde en smule marmelade på toppen, som er inspireret efter min mors hjemmelavede lækre æbletærte. Her får du min opskrift på dejlig sommer kage 🙂

Opskrift på kirsebær-rabarber kage (ca. 50 min på 180 grader i ovnen)
2 stk æg
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
0,5 dl laktosefri mælk
250 g mel
1 tsk bagepulver
100 g smeltet smør
1 håndfuld friske kirsebær
2-3 stk friske rabarber stænger
Evt. rabarber-passionsfrugt (se min opskrift) marmelade eller anden slags marmelade
Lidt ekstra sukker til at dyppe frugterne i

Fremgangsmåde
Bland æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk let til det skummer. Derefter hældes mælken forsigtigt  i og piskes til det er blandet godt i dejen. Herefter sigtes mel og bagepulver i dejen og piskes godt til det er godt blandet. Til sidst hældes det smeltede smør i og piskes godt. Skær kirsebærrene i midten og pil kernerne ud. Skær rabarberne i små terne på ca. 2 cm. Hæld dejen i en bageform. Dyb kirsebær og rabarberne ned i sukker og placer det på dejen til den er helt dækket til med frugt. Jeg har brugt mini-aluforme til at bage mine, så jeg kunne få nogle mini kager. Jeg fik hele 4 mini-aluforme fyldt med denne dej. Som et ekstra pift, så kan man dække kagens overflade med en smule marmelade. Jeg har brugt min egen hjemmelavede rabarber-passionsfrugt marmelade, men du kan sagtens bruge andet, f.eks. hindbær, appelsin eller abrikos =)

Læg kagen i ovnen og lad den bage i ca. 50 minutter på 180 grader. Prik til den inden du tager den ud af ovnen.

0 Comments
Previous Post
salat_denlaktosefrieblog
Next Post
grønsagstaerte_denlaktosefrieblog