Gammeldags æblekage

gammeldagsaeblekage_denlaktosefrieblog_dk3

Gammeldags æblekage er en god, klassisk dansk opskrift, som de fleste nok kender til. Jeg har altid været vild med den og laver den hvert år, på næsten samme tidspunkt om året. Jeg har faktisk aldrig fulgt en opskrift, men kreeret en selv fra bunden som jeg bruger hvert år. Det skal siges, at den klassiske opskrift er at servere den med flødeskum, men jeg har engang smagt den med creme fraiche og benytter den oftere end flødeskum. Til denne opskrift kan man bruge begge dele, alt efter om man er til flødeskum eller creme fraiche.
Jeg plejer som regel altid at bruge de store dejlige mad æbler som er til at finde i mine forældres have, så hvis man bruger mindre æbler, så skal man nok regne med at bruge dobbelt så mange æbler som er angivet i opskriften. I min opskrift står der også at man kan benytte både æblekagerasp (kan købes i de fleste supermarkeder) og almindeligt rasp. I æblekagerasp er der som regel også sukker i, så hvis man benytter almindeligt rasp, så skal man huske at blanke 1 skefuld sukker i. Det kan dog undværes hvis æblekage ikke skal være alt for sød.

Opskriften er på 1 liter æblemos, dertil tillægges tilbehøret (rasp + fløde eller creme fraiche).

 

gammeldagsaeblekage_denlaktosefrieblog_dk5

gammeldagsaeblekage_denlaktosefrieblog_dk4

Ingredienser:

  • 6 stk. store æbler
  • 200 g sukker
  • 1 liter vand
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 håndfuld makroner
  • 200 g æblekagerasp (eller almindelig rasp)
  • 1 skefuld klat laktosefri smør
  • 1/2 Arla laktosefri fløde eller 200 g Arla Laktosefri Creme Fraiche til servering

 

Fremgangsmåde:

1. Vask æblerne grundigt og skræl dem. Sker dem i tynde skiver (de behøver ikke at være så pænt skåret).

2. Kom æble skiverne i en stor gryde og fyld det med vandet. Sæt det på komfuret ved høj varme. Rør rundt med en træske med jævne mellemrum. Skru ned for varmen når det begynder at koge.

3. Hæld herefter sukker og vanillesukker og rør godt rundt.

4. Lad det koge i ca. 30 minutter (eller til æble skiverne er smeltet sammen med vandet til en tyk masse). Tag den af komfuret og lad det køle af. Der kan være små klumper i massen og hvis man ikke bryder sig om det, så kan man benytte en kartoffelmoser og fjerne klumperne. Jeg plejer dog at lade det blive, da jeg synes det smager bedst sådan.

5. Når æblemosen er kølet ned, hælder du det op i en skål og dækker den til. Stil den køleskabet i 1 times tid (eller til når det skal serveres).

6. Når æblekagen skal serveres, skal tilbehøret laves. Jeg plejer at lave tilbehøret kort inden servering, så det er friskt og lækkert.
Tag en håndfuld makroner, hæld dem op i en skål og knus dem med en kartoffelmoser. Det behøver ikke at være så fint.

7. Hæld æblekageraspen op i en lille pande med smørret og rist det under “omrøring”. Lad den køle af i få minutter inden den kommes på æblemosen.

8. Hvis man vil servere kagen med flødeskum, så pisk fløden.

9. Hæld først raspen på æblemosen, derefter makronerne og derefter fløden eller creme fraichen. Man kan også sagtens undvære at hælde fløde eller creme fraiche på toppen af kagen, men blot have det i en skål ved siden af æblekagen. Så kan gæsterne selv vurdere hvor meget de vil have og hvad de til have til.

Velbekommen! 🙂

gammeldagsaeblekage_denlaktosefrieblog_dk

gammeldagsaeblekage_denlaktosefrieblog_dk2

 

 

 

2 Comments
Previous Post
324325_ForeverUltra_2014
Next Post
smor_valio_denlaktosefrieblog_dk