En oplevelse for livet

IMG_1030

Tilbage i maj 2015 kunne jeg fejre min 27 års fødselsdag i selskab med min dejlige familie. Det var en ganske almindelig hverdag – en mandag faktisk, så jeg havde ikke planlagt det helt store. Ihvert fald ikke andet end, at jeg skulle nyde dagen i selskab med min dejlige mand. Som enhver anden mandag, stod jeg tidligt op og gjorde klar til at tage på arbejde, dog tog jeg lidt tidligere ud af døren, da jeg havde planlagt at svinge forbi Lagkagehuset. På daværende tidspunkt boede vi næsten lige ved siden af. Jeg købte to lækre kager til at tage med på arbejde. Da jeg mødte på arbejde, var der endnu ingen. Senere kom min ene kollega og pyntede min plads med en masse flag – en af dem var i øvrigt en kæmpe flagstang. Dagen gik, en masse kom og ønskede tillykke og vi nød kagen. Jeg var hjemme omkring 17.10 og kom hjem til intet mindre end 10 små gaver spredt i hele lejligheden sammen med en masse røde og hvide roser. Min kæreste er ret god til at overraske mig og overgå de gaver han giver mig fra år til år. Efter at have pakket gaverne op med spænding, vidste jeg at det ikke var “den store finale”. Jeg vidste, at der var noget mere og at den nok kom senere. Vi havde nemlig inviteret familien til fødselsdag den kommende weekend, da alle altid har travlt på en hverdag. Helt spontant, besluttede vi at tage ned i byen og spise. Senere på aftenen overraskede mine forældre og søster med et besøg, hvor jeg fik en masse gaver. De kunne ikke vente til lørdag, så de kom forbi allerede der. Min kæreste fik pludselig travlt og puslede rundt med et eller andet i vores kontor. Så kom han pludselig ind i stuen med en æske. Jeg stod og åbnede æsken med spænding. Der lå en T-shirt med min yndlingsband, Whitesnake. Da jeg tog den op, jokede jeg med om vi nu skulle til koncert med dem. Jeg lagde T-shirten væk og så at der lå noget mere i æsken – 3 ark papirer. På de 2 første ark var der en billet til en Whitesnake koncert i Helsingør! Det tredje ark var et weekendophold på Marienlyst Hotel i Helsingør, som er et 4 stjernet hotel. Jeg kunne ikke tro mine øjne. Jeg havde holdt øje i flere måneder omkring hvornår Whitesnake kom til Danmark igen, men havde slet ikke opdaget at det har været for øjnene af mig hele tiden uden at jeg vidste det. Jeg var nemlig så heldig at se dem tilbage i 2008 og det var et af de bedste oplevelser i mit liv! 😀

IMG_1166-2

IMG_0925-2

Koncerten var først i november, så der var lidt tid endnu. Efter flere måneders spænding, så kom weekenden endelig hvor vi skulle afsted. Jeg havde taget fri om fredagen, samt bagt lækre laktosefrie boller aftenen før, så vi havde noget lækkert til rejsen derhen. Vi tog toget dertil og ankom dertil om eftermiddagen. Hotellet var perfekt. Vi bestilte bord til kl. 18.00 på hotellets brasserie restaurant og tog på lidt “sightseeing” inden middagen. Koncerten skulle være i den store sal på Kulturværftet lige ved siden af Kronborg Slot. Vi tog derned og undersøgte området. Det var så smukt.

Vi havde en virkelig fantastisk oplevelse på restauranten og dette er helt klart et sted jeg vil anbefale at spise. Vi fik en 3-retters middag – alt var selvfølgelig laktosefrit/mælkefrit! Køkkenet og personalet havde fuldstændig styr på det og sikrede sig at alt var tilpasset mine behov 🙂 Det smagte himmelsk og vi skal helt sikkert spise der igen. Forretten bestod af specielt røget italiensk skinke, med mandelmayo (virkelig god!) samt løgringe. Hovedretten var dådyr med svampe, røde bær og rodfrugter og nødder. Desserten bestod af en mælkefri sorbet med bær og søde blommer.

Mens vi sad og nød vores mad, havde vi selskab af Dodo and The Dodos, næsten lige ved siden af vores bord. De skulle spille senere på aftenen til hotellets julefrokost. Da min kæreste arbejder indenfor musikbranchen, så er han også bekendt med dem professionelt.

12249939_991318704265459_7201806004231804453_n

12249981_991318730932123_7951184215764292803_n

12241422_991318710932125_2845596059737302268_n

 

 

Resten af aftenen blev der brugt på at hygge på hotelles smukke bar, hvor der var DJ og dans. Vi mødte endda Mette Blomsterberg på dansegulvet i en kort stund.

Dagen efter nød vi morgenmad på hotellet. De har en stor morgenbuffet med en del at vælge imellem, så det er nemt for os laktoseintolerante 🙂 Resten af dagen brugte vi på shopping på gågaden, en romantisk middag på en italiensk restaurant samt en hyggeligt tur på Kronborg Slot. Her stødte vi tilfældigvis ind i opvarmingsbandet, The Dead Daisies. Da vi gik forbi Kulturværftet, kiggede jeg nysgerrigt op og mødte den ene af bandmedlemmerne der stod og vinkede.

Senere tog vi på hotellet og gjorde os klar til koncerten, der var intet mindre end fantastisk. Alt professionelt og smukt gennemført. Jeg stod i 3 timer, dansede og sang til Whitesnake’s og Deep Purple’s fantastiske sange. Skønt at se dem endnu engang.

12247159_10153249730443527_2211397246362892508_n

12208672_10153249730438527_3735452182203965148_n

 

Den magiske weekend afsluttede søndag morgen, hvor vi pakkede, fik morgenmad og tjekkede ud af hotellet. Da vi ankom til Købehavn, havde vi et par minutter. Her smuttede vi i Starbucks og jeg fik en kop kakao med laktosefri mælk. Ja, det kan faktisk lade sig gøre at rejse som laktoseintolerant og få mad 🙂

Alt i alt, så var det en rigtig skøn oplevelse. Jeg valgte denne gang ikke blot at dele en opskrift, men en oplevelse og hverdag som laktoseintolerant. Det behøver ikke altid at være så besværligt. Min erfaring siger dog, at det er oftest de lidt “finere” restauranter som har et godt kendskab til intolerancer og allergier, som nemt tilpasser menuen efter ens behov. Jeg har desværre oplevet alt for mange gange, at når man fortæller tjeneren at man er laktoseintolerant, så ved de ikke helt hvad det betyder, og tager ikke ordentligt hensyn til dette. For eksempel får man tit serveret enten brød eller sauce, som indeholder mælk. På Marienlyst Hotel blev dette håndteret meget professionelt, tjeneren sammensatte på et øjeblik en tilpasset menu, som ikke var skrabet, han havde helt styr på hvad han snakkede om.

Herhjemme betaler jeg gerne lidt ekstra for kvalitet og service på et spisested, så er vi altid sikret at vi får noget ordentligt, som jeg kan spise uden bekymringer. God kvalitet og rene råvarer er meget vigtigt for mig. Det er dog desværre ikke altid, at man kan finde det rette sted. Marienlyst var så en af de rette steder.

Jeg håber, at du blev inspireret af mit indlæg, samtidigt med at du fik et lille indblik i mit liv. Jeg vil fremover dele flere restaurant oplevelser, der forhåbentlig kan hjælpe lidt 🙂

starbucks_den_laktosefrie_blog_dk

 

 

 

1 Comment
Previous Post
ugens_tilbud_rema1000
Next Post
IMG_1816