Armensk fladbrød uden mælk

12802704_1048911025172893_890880490830103544_n

Som lovet, så deler jeg en opskrift på armensk fladbrød. De er utrolig nemme at lave, med simple ingredienser og smager rigtig godt. Jeg kan altid spise af dem og jeg elsker det bare! Brødet har en neutral smag og er derfor velegnet til alle slags retter og også som snack. Armensk fladbrød hedder “lavash” på armensk. Fladbrødet er meget tyndt og bliver oftest fremstillet i meget store stykker (ofte hele kvadrameter), men fladbrødet i denne opskrift er blot på størrelse af en pande. Det bliver faktisk bagt i stenovnen, hvis det skal være helt rigtigt, men herhjemme har vi  altid lavet dem på panden, da det er nemmere. Det blev opfundet for rigtig mange år siden, med ideen om at det skulle være nemt at fremstille og have en lang holdbarhed. Man lavede dem i store mængder og opbevarede dem vinteren igennem. Armensk lavash kan blive tørret, som derved giver dem en lang holdbarhed. Når man vil bruge brødet, blødgør man det blot med lidt vand og stiller det under et viskestykker. Så brødet frisk igen.

Ingredienser:

  • 500 g hvedemel
  • 2 dl vand
  • 8 g gær
  • evt. salt efter smag

Fremgangsmåde:

  1. Start med at opløse gæren i vandet. Hæld herefter alle de resterende ingredienser. Ælt dejen godt og grundigt. Hvis du har en køkkenmaskine, så er det endnu nemmere. Dejen skal have en fast masse (tilføj eventuelt lidt ekstra mel).
  2. Form dejen til en kugle og lad den hvile i ca. 30 minutter et lunt sted, under et viskestykke.
  3. Del kuglen op i små passende stykker (ca. 4-5 cm i diameter).
  4. Varmt en stor pande op.
  5. Drys hvedemel på bordet eller pladen, alt efter hvad du benytter til at rulle dejen ud på. Rul hvert stykke ud i et meget tyndt lag.
  6. Smid fladbrødet på panden og tilbered det ligesom en pandekage. Fladbrødet er klar når det begynder at få en gylden overflade med mørke områder (se billedet) Pas på at det ikke bliver brændt, det kan gå stærkt.

 

 

IMG_3449-2 IMG_3452-2

 

 

 

 

3 Comments
Previous Post
Dolce Gusto Soy Cappuccino Laktosefri kapsler
Next Post
Mælkefri, laktosefri og sukkerfri dadelkugler med hindbærsmag