Anmeldelse: Matilde Chokoladekage (gluten-og laktosefri)

matilde_chokoladekage_denlaktosefrieblog_dk

Tilbage i oktober var jeg med min mor ud handle ind i Fakta. Jeg vidste at de skulle ligge inde med en Matilde Chokoladekageblanding der var glutenfri og jeg ville tjekke det ud. Umiddelbart, kunne jeg ikke udfra pakken være 100% sikker på at kagen kunne spises af en laktoseintolerant. Der stod jo “glutenfri” på pakken og at man skulle benytte Matilde Classic Kakao i kagen. Min tanke var at hvis selve kageblandingen ikke indeholdte laktose, så kunne man jo erstatte kakaoen med Matilde Mild Kakao Skummetmælk Laktosefri og så ville kagen kunne spises af en laktoseintolerant. Normalt køber jeg alle de produkter som jeg har en idé om at de kan være laktosefrie. Derefter undersøger jeg det derhjemme og kontakter evt. firmaer for at spørge mere til produktet. Men denne gang tænkte jeg, at jeg ville vente til jeg vidste med sikkerhed at kagen var laktosefri. Jeg har nemlig efterhånden har et kæmpe lager af diverse ting jeg køber hjem for at afprøve og researche og det fylder jo en del.
Jeg herefter fik kontaktet Arla, der fik fat i firmaet der står bag kagen. Firmaet kunne hermed bekræfte at kagen er laktosefri- hvis man bruger Matilde Mild Kakao Skummetmælk Laktosefri.

Da jeg så ville afprøve kagen tog jeg straks hen til Fakta, men Matilde kagenblandingen var udsolgt få dage efter! Jeg var rundt i alle de nærliggende Fakta butikker uden held og måtte desværre give op. Et par dage senere fik jeg fat i firmaet bag kagen, for at spørge om jeg evt. måtte købe et par stykker af dem for at prøve. Dette resulterede i at firmaet var så flinke og sponsorere 4 stk. Matilde Chokoladekage og jeg modtog dem med posten få dage efter.

 

Resultat

Da jeg har en meget travl hverdag, især op til jul og nytår, så fik jeg desværre ikke tid til at teste dem før for et par dage siden. Jeg blev mere end tilfreds med resultatet, da kagen er utrolig nem at lave og den smager rigtig godt. Det bedste ved det hele er, at størrelsen på kagen er lige tilpas og den kan holde sig i flere dage uden at blive tør og kedelig (selvfølgelig i tildækket tilstand). Den har en lækker blød og svampet konsistent og med en dejlig chokoladesmag.

Fremgangsmåde

Så nemt er det at lave kagen:

1. Åbn den “orange” kant på kagen. Her kan man åbne en lille prop.

2. Fyld den med 2 dl Matilde Mild Kakao Skummetmælk Laktosefri. Sæt låget på igen og ryst æsken i ca. 1 minut.

3. Når du har rystet det godt, fjerner du hele låget. Brug en gaffel til at røre lidt mere rundt i dejen så den er ensartet.

4. Sæt den i en forvarmet ovn ved 175 grader og bag den i ca. 50 minutter. Kagen er klar!

Jeg brugte ikke glasur og spiste den som den var, men man kan sagtens lave glasur til den.

 

Hvor kan den købes?

Matilde Chokoladekage kan indtil videre kun købes hos SuperBest som et fast produkt. Den har dog været som en spotvare hos både Fakta og Netto. Kageblandingen koster omkring 35 kr. for 450 g kageblanding (ca. 600 g færdigbagt kage) 🙂

 

IMG_7670

IMG_7666

IMG_7673

Efter efterspørgsel, så er der her et billede af ingredienserne i Matilde Chokoladekage, plus 2 billeder jeg tog tilbage i oktober 2014.

denlaktosefrieblog_matildekage_3

denlaktosefrieblog_matildekage_2

denlaktosefrieblog_matildekage_1

 

 

 

6 Comments
Previous Post
risalamande_denlaktosefrieblog_dk
Next Post
yoggi_arla_denlaktosefrieblog_dk