Anmeldelse: Jakobsens Chokolade Agave Sirup & Honning (laktose- og mælkefri)

jakobsens_chokoladehonning_denlaktosefrieblog_dk

For et par måneder siden lancerede Jakobsens 2 smørepålæg med chokolade. Dette fangede min interesse, da jeg elsker honning og chokolade og ikke mindst, Jakobsens produkter! Jeg kunne dog ikke med sikkerhed se om produkterne var laktosefrie/mælkefrie, så jeg tog kontakt til Jakobsens. De 2 forskellige varianter at vælge imellem er, med henholdsvis hvid eller mørk chokolade. Jeg fik fortalt af Jakobsens, at den med hvid chokolade indeholder mælk og er dermed ikke laktosefri, men varianten med mørk chokolade derimod, indeholder ikke mælk, da den chokolade de benytter er uden mælk. Chokoladehonningen indeholder 3 ingredienser: 35% agave sirup, 35% honning og 30% mørk chokolade. Den mørke chokolade indeholder kakaomasse, sukker, kakaosmør, sojalecitin (emulgator) og naturlig aroma. Produktet er desuden nøddefri. Der er 225 g i glasset.

Jakobsens var så søde og sende mig en prøve for et stykke tid siden, som jeg desværre ikke har haft tid til at skrive om på bloggen før nu. Jeg har smagt på produktet og her får I så min anmeldelse 🙂

Smag: Meget sød og smagfuld. Man kan smage både chokoladen og honningen samtidig, dog med en stærk smag af mørk chokolade. Det kan spises helt uden noget eller på et stykke franskbrød. Desuden kan det bruges til fx. desserter og kager. Den har en lækker, rund og fyldig smag, men det skal ikke forveksles med Nutella, som jo er et nøddesmørepålæg.

Konsistens: Blød og nem at smøre på brød. Konsistensen er “glat” og klæbrig og kan minde en smule om fast honning.

Alt i alt, synes jeg at det er et godt alternativ til chokoladesmørepålæg for os laktoseintolerante, samtidigt med at det er et sundere produkt end nogle andre i denne kategori. Helt sikkert et produkt man burde prøve.

Forhandler: Super Brugsen, Kvickly, Irma, Løvbjerg, Føtex, Bilka

Pris: vejl. udsalgspris 36.95 kr.

Man kan i øvrigt læse mere omkring produktet på www.jakobsens.com 🙂

 

jakobsens_chokoladehonning_denlaktosefrieblog_dk
Billedet er venligst udlånt fra Jakobsens

jakobsens_chokoladehonning_denlaktosefrieblog_dk

jakobsens_chokoladehonning_denlaktosefrieblog_dk

 

 

0 Comments
Previous Post
hansens_laktosefri_is_denlaktosefrieblog_dk
Next Post
meny_del1-01