Anmeldelse: Frucht Hütchen (laktosefri og allergivenligt slik)

frucht_hutchen_denlaktosefrieblog_dk

I påskeferien var min kæreste og jeg sammen med mine forældre og søster i Tyskland. Når vi tager til Tyskland, tager vi ikke kun derned for at handle ind, men også for at hygge. Vi var først nede på gågaden i Flensborg og gå lidt rundt og derefter tog vi til Förde Park, som er et storcenter. Man finder blandt andet REAL, som er et stort supermarked med kæmpe udvalg af mange forskellige produkter.
Da vi kom hjem senere, så gav min mor mig en pose slik som hun havde købt i REAL. Hun ved jeg er helt tosset med passionsfrugt og alt med passionsfrugt, så hun havde selvfølgelig valgt en pose slik med netop den smagsvariant. Dette var iøvrigt ikke bare en almindelig pose slik, men laktose-, gluten- og fedtfri, uden gelatine mm. (se mere info forneden). Jeg blev rigtigt glad for den og var spændt på at smage den 🙂

Den er lavet af firmaet Seitenbacher og hedder Frucht Hütchen. Frucht Hütchen kan købes i REAL for 0,99 Euro (ca. 8 kr.). Så det er faktisk også ret billigt for 85 g slik. Den som jeg fik og som kan ses på billedet er Frucht Hütchen Maracuja (passionsfrugt).

 

Frucht Hütchen er fri for følgende:

  • Laktosefri
  • Glutenfri
  • Fedtfri
  • Uden gelatine
  • Uden kunstige aroma og farvestoffer
  • Uden nødder
  • Uden æg
  • Uden chokolade
  • Uden rosiner
  • Vegetarisk
  • Vegansk
  • 99,9 % af indholdet stammer af frugt (95 % æble og 2,8 % passionsfrugt)

Man skal dog huske at der gælder andre regler for hvornår en vare er laktosefri i Tyskland i forhold til Danmark (læs mere her). Men da Frucht Hütchen ikke indeholder nogen mælk, så er der ingen grund til bekymring 🙂

Man kan købe andre smagsvarianter af Frucht Hütchen. Her er en liste over alle smagsvarianter:

  • Jordbær
  • Solbær
  • Citron
  • Kirsebær
  • Appelsin
  • Passionsfrugt

Smagmæssigt, så er de både søde og syrlige. Ligesom en passionsfrugt. Selve vingummien er ikke så blød, men heller ikke alt for hård i konsistensen. Jeg synes selv det er en god snack, når man er lidt sliksulten 🙂

fruchthutchen_denlaktosefrieblog_dk

 

 

0 Comments
Previous Post
Next Post