Allévo Lactose Free Caffe Latte Drink

allevo_denlaktosefrieblog

 

Det er ved at være et stykke tid siden Allévo lancerede deres nye laktosefrie serie. Jeg har længe tænkt på at smage dem men havde ikke fået købt noget før her i sidste uge. Jeg har tit stødt på dem i forskellige butikker hvor de var på tilbud. Da jeg skulle vælge hvilket produkt jeg ville prøve, valgte jeg kun at købe deres laktosefrie caffe latte i denne omgang.

Allévo Lactose Free Caffe Latte Drink er en måltidserstatning med caffe latte smag. Drikken indeholder alle de næringsstoffer man behøver for at erstatte et måltid og den skal nydes iskold. Sukkerindholdet er ikke særlig meget. Der er nemlig kun 2,5% tilsat sukker, hvilket man også kunne smage, da den ikke var så sød i smagen. Den har en meget let og kaffeagtig smag og da jeg godt kan lide kaffe, så synes jeg selv at den smager ganske fint, men jeg ville ønske at der også var en “ikke-slanke” udgave af produktet. Jeg kan nemlig godt lide når sådanne drikke har en mere cremet konsistens. Det siger dog sig selv hvis man kender til Allévo’s produkter, da de netop er fokuseret på slankeprodukter, så det kan man ikke klage over 🙂

Så, alt i alt, så smager den rigtig godt og det er dejligt at kunne drikke sådanne drikke uden at skulle bekymre sig om at få det dårligt 🙂 Mens jeg sad og testede produktet, havde jeg dog svært at slippe tanken om at jeg gjorde noget jeg ikke burde, da man jo ikke at vant til at må drikke sådanne ting!

Udover, Allévo Lactosefree Free Caffe Latte Drink, så har de også en laktosefri bar, Allévo Chocolate, Almond & Seasalt Bar. Det er en blanding af mørk chokolade, mandler og havsalt. Den er velegnet som både et måltidserstatning eller som et mellemmåltid.

Jeg har spottet Allévo i Føtex, Bilka, Kvickly, Kiwi, Super Brugsen og Fakta. De er oftest på tilbud til 15-16,- kr. Lige nu ved jeg at Føtex har dem på tilbud:

  • Allévo Chocolate, Almond & Seasalt Bar til 16,00 kr
  • Allévo Lactose Free Caffe Latte Drink til 15,00 kr

Lige nu er deres laktosefrie serie ret begrænset, men jeg håber at der kommer flere produkter i sortimentet. Hvis du vil vide mere om Allévo, så tjek deres officielle side her.

allevo_denlaktosefrieblog_2

3 Comments
Previous Post
Next Post
lagkage_denlaktosefrieblog